Pædagogstuderende

PRAKTIKBESKRIVELSE

1. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.Gældende fra 1. august 2019

Beskrivelse af praktikstedet:

Oust Mølleskolen
Oust Møllevej 25
8920 Randers NV
Tlf: 89154900

Institutionens E-mail: oust.moelleskolen@randers.dk
Hjemmeside: www.oustmoelleskolen.dk
Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Pernille Heibøll Sørensen

Antal børn/unge /voksne:  28 børn, 11 pædagoger og 9 lærere
Aldersgruppe: 6-12/13
Antal stuer / afdelinger: 4
Åbningstid: Mandag til torsdag 8-15.30, Fredag 8-12

Institutionens formål

Oust Mølleskolen er en af Randers Kommunes Heldagsskole og er pt. normeret til 24 normalt begavede elever, som visiteres i alderen 6-12 år. Skolen er lovgivningsmæssigt underlagt folkeskoleloven og Randers Kommunes børn- og ungepolitik.  Børn, som kommer på Oust Mølleskolen, har alle så store adfærdsmæssige, sociale og psykiske problemer, at de ikke aktuelt kan rummes i almindelig skolesammenhæng.

Barnet er på Oust Mølleskolen fra ½ år op til ca. 3 år med et gennemsnit på ca. 2 år. I denne periode kan det bl.a være Oust Mølleskolens opgave at medvirke til en udredning af barnet i et samarbejde med BUC, og derudover styrke dets kompetencer (fagligt og socialt) i et tæt samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere. Målet er, at barnet er parat til udslusning til normal klasse eller et andet passende skoletilbud. Børnene visiteres til Heldagsskolen via et kommunalt visitationsudvalg samt en intern visitation på skolen ved tilknyttet PPR-psykolog og skoleleder.

Karakteristik af brugergruppen:

Børn, som kommer på Oust Mølleskolen, har alle så store adfærdsmæssige, sociale og psykiske problemer, at de ikke aktuelt kan rummes i almindelig skolesammenhæng. Det kan være elever, der er stærkt forstyrrende for både sig selv og andre i undervisningen, indadvendte børn og emotionelt skadede børn.

Arbejdsmetoder:

Pædagogik
Vores pædagogiske grundholdning hviler på skolens kerneværdier med opmærksomheden rettet mod barnets styrkesider, som derudover understøttes af de ressourcer forældrene besidder. Via kursusvirksomhed gennem årene har skolen tilegnet sig et bredt teoretisk fundament, som understøtter den pædagogiske praksis.

Den pædagogiske praksis på skolen er således, at vi betragter barnet som unikt med helt særlige forudsætninger. Ud fra det enkeltes barns behov formes en pædagogik specielt designet til barnet. Denne tilgang er fundamentet for en positiv udvikling for barnet.

Børnene på Heldagsskolen er placeret i 4 grupper, der hver for sig fungerer som en selvstændig gruppe, hvor der er nogle overordnede fælles regler. De små enheder med faste voksne giver mulighed for regulering og social/faglig indlæring i en tryg atmosfære, hvor det falder naturligt at indlære normer for hensyntagen til andre og hensigtsmæssig adfærd generelt. Det gælder både i gruppens interne liv på skolen og i de mange oplevelsesprægede aktiviteter, som planlægges ”ud af huset", hvor normerne skal stå deres prøve eller danne udgangspunkt for ny indlæring/regulering.

Vi arbejder målrettet med low arousal. Vi arbejder med “Udeskole” og tilstræber at bruge området omkring skolen samt lokalområdet i videst muligt omfang.

Forældresamarbejde
En af hjørnestenene i arbejdet på OMS er forældresamarbejdet. Forældrene opfordres til aktivt og positivt at samarbejde med skolen om deres barns skolegang. Dette samarbejde praktiseres mest synligt èn dag om ugen, hvor forældrene - hvis de har mulighed herfor, deltager i undervisningen, har gruppediskussioner om relevante emner, har individuelle samtaler med personalet mm. Hertil kommer konferencer, netværksmøder med andre skoler, PPR, sagsbehandlere og BUC, hvor forældrene naturligt deltager. Derudover er der en tæt telefonisk kontakt hjemmet og skolen i mellem. Der træffes ingen vigtige beslutninger om barnet, uden at forældrene er med i disse.

Skole
Eleverne modtager individuel specialundervisning i det tilfælde, at det er nødvendigt. Det tilstræbes dog, at eleverne undervises i små grupper. Derved trænes håndsoprækning, turtagning og andre kompetencer, der relaterer sig til en skoledag i den almene folkeskole.

Fritiden
Oust Mølleskolen er en Heldagsskole, hvor der om eftermiddagen er aktiviteter på skemaet. Disse eftermiddage består af social træning/undervisning bl.a. i aktiviteter som sløjd, billedkunst, musik, motion ude eller inde, udflugter ud af huset og leg blandt andet i vores park.

Ansatte

Heldagsskolen: 9 pædagoger og 8 lærere
Familieskolen: 2 pædagoger og 2 lærere
Administration: 1 sekretær
Teknisk serviceleder
2 flexjobbere som praktisk medhjælp
Skoleleder

Praktikvejlederens kvalifikationer:
Pædagogisk grunduddannelse

Praktikvejledere:

Hejdi Boje Birk
Pernille Heibøll Sørensen
Frank Hermansen
Tommy Pedersen
Rikke Larsen
Britta Larsen
Birgitte Kvist Tessin

Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt:

Samarbejdspartnere
Personalets faste samarbejdspartnere er udover forældrene; PPR-psykologer og sagsbehandlere i et tværsektorielt samarbejde, visitationsudvalg, psykologer og medarbejdere fra BUC. Derudover evt. behandlere, hvor enkelte børn er tilknyttet individuelle terapeutiske forløb - samt naturligvis såvel afgivende som modtagende skole til vores børn.

Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse:

Som udgangspunkt tilknyttes den pædagogstuderende primært én gruppe.

Den studerende har 26 timers konfrontationstid/børnetid pr. uge, hvoraf 10-15 timer vil være som en del af normeringen. Dertil kommer møder, vejledning, lejr, forberedelse med mere med et max timeantal på 32,5 time pr. uge

Det forventes, at den studerende kan planlægge arbejdstid mellem 8 og 17 på hverdage. Dertil kan komme enkelte lørdage.

Arbejdsforhold

Jf. skolens målgruppe vil den studerende sjældent/aldrig arbejde alene og altid med ”back up” i nærheden.

Øvrige oplysninger
Det forventes at den studerende:

• Udarbejder en dagsorden til hver vejledningstime.
• Udarbejder et referat efter hver vejledningstime, som udleveres sammen med dagsordenen til næste vejledningsmøde.
• Besidder boglig og teoretisk interesse.
• Deltager i lejrture.
• Deltager i al mødeaktivitet og uddannelse på praktikstedet.
• Udfordrer sin egen skriftlighed i form af elevplaner med mere.
• Har forståelse for kun at være ansat i en kortere periode, og derfor arbejder med at afstemme sin relation til eleverne.
• Vil tage del i en forventningsafstemning mellem vejleder og studerende i starten af praktikperioden.

Uddannelsesplan

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen.  Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde)

Primær: Social- og specialpædagogik
Sekundær: Skole- og fritidspædagogik

Valgfagsområder:
Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?
1) Kreative udtryksformer.
2) Natur og udeliv.
3) Sundhedsfremme og bevægelse.

Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik

 

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, professionsetik og pædagogiske værdier, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.

Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

Den studerende kan sammen med personale/vejleder være observatør til samtaler og konferencer med forældre, i det omfang det vurderes at være ansvarligt over for de berørte familier.

Pædagogiske værdier og etik udveksles med personale og vejleder på team- og vejledningsmøder samt supervision. Derudover vil der være daglig sparring med kollegaer i teamet.

Samtale med vejleder og andet personale hvis den studerende bliver involveret i sådanne.

Vejledning i hvordan forældre bliver orienteret.

Vejledning og praksiserfaring i udformning ved eventuel magtanvendelse.

Generel teoretisk og praktisk indblik i konflikt ned- og optrapning.

Oust Mølleskolen har følgende faciliteter til rådighed– gymnastiksal – musiklokale - sløjd - køkken - stort udeområde til at udføre pædagogiske aktiviteter for skolens elever.

Der er mulighed for at sætte forløb i gang, og der vil kunne guides i løbet af processen. Den studerende kan ikke forvente, at Vejlederen har specifikke kompetencer indenfor det valgte område.

I den daglige praksis benytter Oust Mølleskolen sig af støttesystemer via blandt andet skriveprogrammer, iPad, belønningssystemer, cd-ord, piktogrammer og lignende. Den studerende vil blive præsenteret for disse systemer.

Angivelse af relevant litteratur:

Litteratur indenfor følgende områder anbefales:

• Børn i socialt udsatte familier
• Børn af psykisk syge forældre
• Konflikthåndtering
• Neuropædagogik og mentaliseringsprocesser.
• Diagnosekendskab

Vægtningen af litteraturen afhænger af børnesammensætningen i det enkelte team.

Evaluering.
Det forventes, at vejlederen ofte får indblik i den studerendes arbejdsportefølje gennem praktikforløbet, og derved får indsigt i den studerendes læringsudbytte. Den studerendes arbejdsportefølje danner grundlag for statussamtalen.

Organisering af vejledning:
a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:
b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?
c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

a) Den studerende vil om muligt følge vejlederens arbejdsplan.
b) Vejledningen foregår en gang om ugen af 1 times varighed.
c) Det forventes at den studerende udarbejder arbejdsportefølje og denne drøftes i vejledningstimerne.

Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?
Det forventes, at den studerende tilegner sig kendskab til målgruppen og dermed tager stilling til sin egen psykiske robusthed ift arbejdet med udsatte børn og familier.

Den studerendes arbejdsplan:
Udarbejdes ved formødet på skolen eller senest en uge før opstart.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution
Hvis der opstår problemer i praktikken, diskuteres disse mellem den studerende og praktikstedets vejleder, evt praktikstedets leder. Hvis det er nødvendigt kontaktes VIA (seminariet)

 

Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Vidensmål: studerende har viden om De institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp.

Færdighedsmål: Den studerende kan agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp.

 Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

I forhold til skolens organisatoriske og samfundsmæssige placering, italesættes dette via en samtale med lederen.

I samarbejde med vejleder og teamet, hvor den studerende er tilknyttet diskuteres og udveksles pædagogiske tiltag overfor børn, med forskellige udfordringer. Den studerende deltager i kurser og foredrag, som afholdes for hele personalegruppen i praktikperioden. Der vil undervejs i forløbet indlægges samtaler med den praktikansvarlige.

Den studerende vil få erfaring i samarbejdet med skolens lærere og - som tidligere nævnt - eksterne samarbejdspartnere.

Det forventes at den studerende sætter forløb i værk, hvor der er fokus på didaktik og pædagogiske overvejelser, som forventes skriftliggjort i arbejdsportefølje.

Velovervejede og didaktiske gennemtænkte forløb er ofte mulige at realisere.

Den studerende har mulighed for at få viden om dataindsamling, dokumentation og evaluering blandt andet via PLF (Professionelle lærende fællesskaber).

Grundlæggende førstehjælp tilbydes ikke.

 

Angivelse af relevant litteratur:
(Litteratur indenfor følgende områder anbefales:

• Børn i socialt udsatte familier
• Børn af psykisk syge forældre
• Konflikthåndtering
• Neuropædagogik og mentaliseringsprocesser.
• Diagnosekendskab

Vægtningen afhænger af børnesammensætningen i det enkelte team.

Evaluering.
Det forventes, at vejlederen får indblik i den studerendes arbejdsportefølje gennem praktikforløbet, og derved får indsigt i den studerendes læringsudbytte. Den studerendes arbejdsportefølje danner grundlag for statussamtalen.
Ved samtale med vejleder og praktikkoordinator evalueres læringsudbyttet ud fra de opstillede mål.

Organisering af vejledning:
a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?:
b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning?
c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

a) Den studerende vil om muligt følge vejlederens arbejdsplan.
b)Vejledningen foregår en gang om ugen af 1 times varighed.
c) Det forventes at den studerende udarbejder arbejdsportefølje og denne drøftes i vejledningstimerne.

Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger?

Det forventes, at den studerende tilegner sig kendskab til målgruppen og dermed tager stilling til sin egen psykiske robusthed ift arbejdet med udsatte børn og familier.

Den studerendes arbejdsplan:
Udarbejdes ved formødet på skolen eller senest en uge før opstart.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution
Hvis der opstår problemer i praktikken, diskuteres disse mellem praktikstedets vejleder og den studerende, evt praktikstedets leder. Hvis det er nødvendigt kontaktes VIA (seminariet)

 

Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har viden om virkefelter for den pædagogiske profession, pædagogfaglig udvikling og innovation, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling:

-Kulturelle og sociale.

-Institutionelle og organisatoriske.

-Historiske, samfundsmæssige og internationale, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og opgaveskrivning og faglig formidling.

Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.