Oust Mølle Rock

Den sidste torsdag før sommerferien holder vi Oust Mølle Rock

Oust Mølle Rock er en stemningsfuld, årligt tilbagevendende musikfestival, arrangeret af Oust Mølleskolen i Randers Kommune.

Siden 1992 har festivalen markeret en festlig afslutning på skoleåret for elever fra 0. til 5. klasse.

Festivalen finder sted den sidste torsdag før sommerferien og afholdes i skolens naturskønne park, hvor omkring 5.000 børn, lærere, frivillige og ansatte fra kommunens skoler samles til en dag fyldt med musik og fællesskab.

Oust Mølle Rock har til formål at give skoleåret en festlig finale og samtidig give unge talenter mulighed for at optræde med deres skolebands foran både klassekammerater og et større publikum.

Musik og gøgl

Arrangementet byder på et professionelt hovednavn – tidligere har blandt andre musikgruppen ADHD, Skinz, Joey Moe, Basim, Liga og Wafande optrådt til Oust Mølle Rock.

Dagen byder også på optrædener fra lokale skolebands og musikskoler, og parken vil være fyldt med boder, hoppeborge og brandbiler.

I boderne kan du købe slik, pølser, popcorn, frugt og sodavand. I teltene venter sjove aktiviteter, hvor børnene blandt andet kan blive sminket og få farvet håret i festlige farver.

Dagen er et levende bevis på, hvordan kreativitet, fællesskab og lokalt engagement kan smelte sammen og skaber en uforglemmelig stemning.

Opbakning og sponsorer

Oust Mølle Rock finansieres udelukkende via sponsorer. Oust Mølle Rock skal ikke give overskud, men blot hvile i sig selv.

Forud for festdagen er der gået et års forberedelse med booking af skolebands og hovednavn, sponsoraftaler, indkøb af varer til boderne, samt finde frivillige, som er en forudsætning for afviklingen af Oust Mølle Rock.

Dagene op til og på selve dagen, er alle i gang fra den tidlige morgen med klargøringen til det store rykind, og når alle børnene har forladt festpladsen, rydder alle op igen.

Alle bidrag – store som små – er med til at gøre en forskel.

Virksomhedernes støtte er være med til at sikre, at vi kan bevare en elsket tradition og samtidig styrke båndene mellem børn og skoler i Randers

Et glimt af en Rock-dag

Det er ikke let at sætte ord på den smittende glæde og begejstring til Oust Mølle Rock – det skal opleves!

Når børn samles til musik og fest lige før sommerferien, opstår der en helt særlig, magisk stemning.
Denne video giver et indtryk af den unikke atmosfære, der fylder dagen, så snart musikken begynder at spille.

Klik også på galleriet under videoen, for at opleve flere øjeblikke fra denne fantastiske begivenhed.

Oust mølle Rock 2022

Galleri 2024

1 / 10