Værdiregelsæt
Skolens værdisæt, skaber udgangspunktet for arbejdet med skolens kerneopgaver: Elevernes trivsel og faglighed.
Vision
Værdier er ikke bare noget vi taler om, det er noget vi gør på alle niveauer; i undervisningen, i organiseringen og i relationerne til eleverne, forældre og medarbejdere. Vores værdier sammenholdt med vores antimobbestrategi samt skolens ordensregler danner rammen om det pædagogiske arbejde med vores børn og samarbejdet med vores forældre.
De samme værdier sætter ligeledes tonen for det kollegiale samarbejde, som er en høj prioritet på skolen. Det gode samarbejde smitter positivt af på hele vores organisation. Vi vil gerne hinanden og er forpligtet til at søge det gode samarbejde. Skolens værdisæt består af 7 værdier.
Vores kerneværdier
Ledelsen er i samarbejde med medarbejderne ansvarlig for, at kerneværdierne fremstår tydeligt i praksis, således at alle ved, hvilke værdier, der ligger til grund for den pædagogiske tilgang på Oust Mølleskolen.
Forankring
Hvordan sikrer vi forankring - hvad skal der til for at alle kender og efterlever vores værdier?
Det er ledelsens ansvar i samarbejde med medarbejderne at sikre forankring af kerneværdierne i form af tilbagevendende dialog og synliggørelse.
Ordensregler
Skolens ordensregler er konkrete og tydelige regler for den daglige drift af skolen. På skolen tager vi udgangspunkt i, at "alle er direktører i en radius af 3 meter". Dvs. at indenfor en radius af 3 meter sørger man for at rydde op omkring sig og være imødekommende overfor elever, forældre, kolleger og gæster i huset.
Derudover gælder følgende:
Lokaler
Grupperum, faglokaler m.v. efterlades i opryddet tilstand, således at rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent.
Visning af film – brug af spil på computere
På Oust Mølleskolen overholder man de gældende aldersgrænser for visning af film og brug af spil på computere og andre enheder.
Elever der forlader skolen
Hvis eleven ikke umiddelbart er at finde (efter ca. 15-20 minutters søgen), skal ledelsen og forældrene kontaktes, og der aftales det videre forløb.
Tidsgrænsen kan dog vurderes, hvis vedkommende elev har et fast mønster, hvor man er sikker på, at eleven kun gemmer sig i nærområder og/eller har brug for selv at komme tilbage.
Trivsel, sprog, adfærd og attitude
Der arbejdes kontinuerligt med elevernes trivsel, sprog, attitude og generelle adfærd i de enkelte grupper på Oust Mølleskolen. Der gennemføres hvert år de af DCUM udarbejdede trivsels- og undervisningsmiljøvurderingsundersøgelser.
Mobiltelefoner
Medarbejderne aftaler i de enkelte teams, hvorledes man håndterer elevers brug af mobiltelefoner. Som udgangspunkt bruges pauserne til at være sammen med sine kammerater om forskellige aktiviteter. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til brug af mobiltelefon i undervisningen, hvis undervisningens indhold taler herfor.
IPads i Taxa
Det er efter aftale med taxaselskabet tilladt for eleverne at anvende deres iPads i forbindelse med transport i taxa til og fra Oust Mølleskolen. iPads medbringes på eget ansvar.
Frihed uden for ferieplanen
Forældrene opfordres til at begrænse anmodninger om frihed for undervisning til et minimum. Teamet kan give fri for undervisning i enkelte timer og op til en dag efter skriftlig eller telefonisk henvendelse fra forældrene. Såfremt frihed for undervisning ønskes ud over en enkelt skoledag, fremsendes ansøgning til skolelederen.
Sygefravær
Gyldig grund til udeblivelse fra undervisningen er normalt kun sygdom. Forældrene bedes venligst meddele teamet om morgenen, såfremt deres barn er fraværende.
Dårlig opførsel, trusler, vold mv. fra elever
På Oust Mølleskolen accepterer vi ikke vold og trusler mod hverken elever eller personale. Vi arbejder individuelt med hvert enkelt tilfælde. Se i øvrigt voldspolitik samt antimobbestrategi.