Antimobbestrategi

Skolens forståelse af mobning

Det kan være svært at skelne grænserne mellem mobning, konflikter og drillerier, hvorfor der herunder beskrives, hvordan Oust Mølleskolen forstår begreberne. Der er fokus på, at når drillerier og konflikter bliver gentaget eller er systematiske, er dette et forvarsel om mobning. Ligesom uro i fællesskaberne kan være et tidligt tegn på mobning.

Personalet på skolen er opmærksomme på, om eleverne viser tegn på mistrivsel. Eleverne opfordres til at inddrage en voksen, hvis de oplever konflikter med eller imellem de øvrige elever.

Mobning: Ved mobning forstår vi situationer, hvor en eller flere elever udsættes for uværdige, nedværdigende eller overgribende handlinger. Det er mobning, når andre ikke respekterer en persons grænser for, hvad der er acceptabelt. Det anses for mobning, når det foregår gentagne gange, eller når der er en systematik i handlingerne. Det anses for mobning, når en eller flere elever systematisk ekskluderer en eller flere elever fra fællesskabet.

Det forstår vi ved mobning:
At barnet bliver udsat for fysisk vold; bliver slået, sparket, skubbet eller indespærret.
At barnet bliver bagtalt, bliver kaldt øgenavne, bliver tiltalt nedsættende eller latterliggjort.
At barnet bevidst og systematisk sættes udenfor fællesskabet.
At barnet oplever ovenstående via diverse sociale medier; sms, Facebook osv.

Konflikter:
Konflikt er en uoverensstemmelse mellem synspunkter, eller negative handlinger mod en anden elev, som i modsætning til mobning er kendetegnet ved at være enkelttilfælde, uden systematik og gentagelser.

Drillerier:
Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Drillerier er ikke nødvendigvis negativt ladede. Drillerier kan være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet, og er ikke kendetegnet ved systematik eller gentagelser.

Hvorfor opstår mobning?
Alle vil gerne have et tilhørsforhold/være i et fællesskab med andre mennesker. Nogle gange kan kulturen i disse fællesskaber være præget af et hårdt miljø og ekskluderende handlinger. Det kan være svært for det enkelte individ i en sådan gruppe at sige fra eller stoppe op af frygt for, at være den næste i fællesskabet, der står for tur. Hvis man føler sig i fare for at blive sat ud af fællesskabet, kan man indtage samme holdning som andre, selvom det ikke er hensigten. Et fællesskab, der ikke er i stand til at rumme forskelligheder i en børnegruppe, kan på sigt føre til udstødelse og dermed mobning.
Mobning kan også opstå i miljøer, hvor eleverne har erfaring for, at konflikter og voldsomme handlinger er almindelig reaktion på en følelsesmæssig disharmoni

Udtrykket dækker over et alment menneskeligt behov for at høre til sammen med nogle andre. Særligt i sammenhænge hvor der er mobning, bliver disse behov udfordret.

Mobning eller lignende

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

• Fællesskabets generelle trivsel er dårlig og præget af et hårdt sprog
• Børn, der går alene i pauser eller som vælges fra til aktiviteter
• Børn, der ændrer adfærd
• Kommentarer mellem eleverne i gruppen, som kan virke stødende eller nedværdigende.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

• Børn, der går alene i pauser eller som vælges fra til aktiviteter
• Børn, der ændrer adfærd (tristhed, usikkerhed, nervøsitet)
• Børn som har svært ved at koncentrere sig
• Øget elevfravær

Digital mobning

Mobning kan foregå alle steder, særligt i dag, hvor børn og unge bruger en stor del af deres liv online. Digital mobning kendes på samme måde som den fysiske mobning ved udstødelse af fællesskabet, det kan være udelukkelse i spil eller på digitale platforme generelt. Der er også en tendens til at den verbale mobning tager til i styrke, når børnene sidder hjemme bag en skærm eller mobil, hvor der ikke er kontakt ansigt til ansigt. Der er ligeledes mulighed for, at mobningen når langt bredere ud, og at den udelukkede oplever total isolation.

Tegn på digital mobning:

• Børn der udelukkes fra det digitale fællesskab
• Hadbeskeder
• Billeddeling
• Hårdt sprog om den enkelte eller den enkeltes familie

Forebyggelse

Overordnet handler forebyggelse af mobning om at skabe et socialt trygt miljø med fokus på at understøtte elevernes følelse af trivsel. Følelsen af trivsel forekommer, når eleven oplever sig tryg og mødt med anerkendelse i et fællesskab, og når eleven har troen på sig selv og sine egne evner til at klare hverdagens udfordringer.

Elevgruppen på Oust Mølleskolen kan have særlige udfordringer i forhold til at indgå i fællesskaber med de øvrige elever i gruppen. Nogle elever har behov for en pause væk fra gruppen. Selvom den enkelte elev kan have vanskeligt ved at være i fællesskabet i gruppen, har skolen fokus på at arbejde med elevens følelse af at tilhøre et “elev-elev” samt “elev-lærer” fællesskab. Eleven skal have følelsen af at være en del af det større fællesskab på skolen.

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Forebyggelse af mobning er altid skolens ansvar. Skolen laver handleplanen og sørger for at inddrage børn og forældre. Herefter er det stadig skolens ansvar, men med elev-  og forældreinddragelse som forudsætning for, at vi lykkes med at stoppe mobning.

Ledelse

• Gennemlæser og forholder sig til de udarbejdede trivselsundersøgelser.
  
• Sikrer en god dialog med den enkelte elev, så eleven får tillid til, at det er sikkert at gå til skolens ledelse.
  
• Fastholder de strategier, der er udarbejdet i skolens antimobbestrategi.
  
• Rose eleverne, når de viser godt kammeratskab og omsorg for hinanden.
  
• Er i konstant dialog med skolens personale om den pædagogiske tilrettelæggelse
  
• Ved konflikter eller mistanke om mobning gribes der ind med det samme, så problemerne ikke optrappes.

Lærere/pædagoger: Lærere og pædagoger er tættest på elever i det daglige arbejde, og de har en skærpet opmærksomhed på ændringer i fællesskabet. Derudover arbejder Oust Mølleskolen ud fra følgende:

Trivselsmåling: Gennemførsel af trivselsmåling for eleverne. Resultaterne drøftes i personalegruppen, forældregruppen og i de enkelte grupper på skolen, med henblik på fremtidige indsatsområder.

Socialfag: Alle grupper på Oust Mølleskolen har socialfag, hvor eleverne og undervisere har fokus på sociale færdigheder. Eleverne støttes i at udvikle en selvindsigt ift. egne og andres grænser, og der er fokus på at udvikle sociale redskaber hos børnene til at kunne mestre konflikter og svære sociale situationer.

Læringsmål: Eleverne har individuelle sociale og faglige mål, som de voksne følger op på sammen med eleverne.

Pauser: På Oust Mølleskolen er der massivt voksenopsyn i pauserne. Der planlægges faste pauseaktiviteter, som er med til at forebygge konflikter. Ved konflikter tager de voksne hånd om disse med det samme, så de ikke eskalerer.

Fravær: Som et indsatsområde vedr. elevernes trivsel, har Oust Mølleskolen skærpet opmærksomhed på fravær. Indsatsen vedr. situationer med fravær sker i et tæt samarbejde mellem skolens personale og forældrene. Ved fravær tager forældrene kontakt til elevens tilhørende gruppe. Ved gentagen fravær, planlægges en målrettet indsats for at nedbringe eller stoppe fraværet. Indsatsen kan eksempelvis være, at skolens personale henter børnene i hjemmet, og hjælper dem med at komme i skole.

Lejrskoler og aktiviteter ud af huset: Lejrskoler og aktiviteter uden for skolens kontekst prioriteres på Oust Mølleskolen. Det giver mulighed for at øve sociale færdigheder udenfor den almindelige skolekontekst, og understøtter følelsen af at tilhøre fællesskabet i grupperne og på skolen.

Opstart og udslusning: Oust Mølleskolen har fokus på at sikre en god og positiv overlevering og opstart af nye elever og forældre. Ved udslusning til efterfølgende skoletilbud, er der også fokus på en god og positiv overlevering, som betyder at elevens gode udvikling fortsætter.

Projektet Foreningsidræt: Erfaring har vist at de mest udsatte børn, er dem der deltager mindst i foreningslivet, og konsekvensen af dette kan være ensomhed og mistrivsel. Som led i indsatsen for inklusion og elevernes trivsel, har Oust Mølleskolen derfor et igangværende projekt omkring foreningsliv, hvor elever fra skolen med støtte fra skolens voksne deltager i almindelig foreningsidræt. Dette har haft en række positive resultater, som er med til at understøtte elevernes samhørighed og trivsel.

Børnemøder: Eleverne har mulighed for at give udtryk for meninger, bekymringer og ønsker i forbindelse med børnemøde en gang om ugen. Desuden udvikles hele tiden på medarbejdernes kompetencer gennem supervision, samarbejde med PPR samt det professionelt lærende fællesskab.

Elever: Eleverne er som udgangspunkt en del af konflikten, når fællesskabet bliver udfordret. Derfor er det et voksenansvar at stoppe mobningen. Det er et voksenansvar at hjælpe eleverne til at udvikle de færdigheder, som er nødvendige for at kunne hjælpe sig selv i lignende situationer i fremtiden. Ovenstående afsnit om medarbejderansvar er kun muligt med inddragelse af eleverne. Eleverne har mulighed for gennem børnemøde og elevråd at give udtryk for meninger, holdninger og ønsker til skoledagens gennemførelse.

Forældre: En af kerneopgaverne på Oust Mølleskolen er det tætte familiesamarbejde. Skolen har en forventning om, at forældre aktivt og konstruktivt deltager i barnets skolegang.

Det tætte forældresamarbejde indeholder en bred vifte af tiltag, som f.eks. ugentlige forældreformiddage, ture og aktiviteter med forældregruppen, ugentlige individuelle samtaler mellem elevens kontaktperson og familien mv. Herudover afholdes fælles temasnakke og foredrag for forældregrupperne om diverse emner, f.eks. legeaftaler og den gode kammerat. Disse fælles snakke er med til at sikre en større viden, åbenhed og forståelse mellem skole og hjem, og ligeledes mellem forældre.  

Det hyppige samvær mellem de ansatte, forældrene og eleverne er med til at understøtte elevernes følelse af at høre til i fællesskabet på skolen, og er medvirkende til at forebygge konflikter og mobning.

Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen er hele tiden med i arbejdet med antimobbestrategien som sparringspartner og står for den endelige godkendelse. Skolebestyrelsen er ligeledes med til at lave ændringer i strategien