Antimobbestrategi

Formålet med antimobbestrategien er først og fremmest at forebygge mobning på skolen ved at have fokus på elevernes trivsel. Samtidig skal der være en tydelig plan for, hvad der skal ske, hvis mobning opstår eller ved mistanke om mobning.

Forebyggelse og håndtering af mobning er et fælles anliggende for både elever, forældre og skolen. Det forebyggende arbejde skal foregå løbende i hverdagen, og det er ikke først når tingene går skævt, at der skal sættes ind.

Målgruppen for Oust Mølleskolen er elever, som pga. adfærdsmæssige, sociale eller psykiske vanskeligheder har brug for et andet skoletilbud end den almindelige folkeskole.

Der vil opstå konflikter mellem elever, og mellem elever og personale, og at lære hvordan konflikter håndteres, er et opmærksomhedspunkt for både elever og personale. Dette er en del af skolens kerneopgave omkring trivsel, og som en del af indsatsen vedr. forebyggelse af mobning.

• Oust Mølleskolen ønsker at skabe et godt undervisningsmiljø med udgangspunkt i skolens kerneopgaver; elevernes trivsel, elevernes læring og familiesamarbejde. Skolen skal være et sted hvor både børn og voksne er glade for at være.
• At alle har kendskab til og handler i overensstemmelse med antimobbestrategien.
• At elever og forældre kan have tillid til, at eleven færdes i et trygt miljø med opmærksomme og handlende voksne omkring sig.

Det kan være svært at skelne grænserne mellem mobning, konflikter og drillerier, hvorfor der herunder beskrives, hvordan Oust Mølleskolen forstår begreberne. Der er fokus på, at når drillerier og konflikter bliver gentaget eller er systematiske, er dette et forvarsel om mobning. Ligesom uro i fællesskaberne kan være et tidligt tegn på mobning.

Personalet på skolen er opmærksomme på, om eleverne viser tegn på mistrivsel. Eleverne opfordres til at inddrage en voksen, hvis de oplever konflikter med eller imellem de øvrige elever.

Mobning

Ved mobning forstår vi situationer, hvor en eller flere elever udsættes for uværdige, nedværdigende eller overgribende handlinger. Det er mobning, når andre ikke respekterer en persons grænser for, hvad der er acceptabelt. Det anses for mobning, når det foregår gentagne gange, eller når der er en systematik i handlingerne. Det anses for mobning, når en eller flere elever systematisk ekskluderer en eller flere elever fra fællesskabet.

Det forstår vi ved mobning

• At barnet bliver udsat for fysisk vold; bliver slået, sparket, skubbet eller indespærret.
• At barnet bliver bagtalt, bliver kaldt øgenavne, bliver tiltalt nedsættende eller latterliggjort.
• At barnet bevidst og systematisk sættes udenfor fællesskabet.
• At barnet oplever ovenstående via diverse sociale medier; sms, Facebook osv.

Konflikter

Konflikt er en uoverensstemmelse mellem synspunkter, eller negative handlinger mod en anden elev, som i modsætning til mobning er kendetegnet ved at være enkelttilfælde, uden systematik og gentagelser.

Drillerier

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Drillerier er ikke nødvendigvis negativt ladede. Drillerier kan være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet, og er ikke kendetegnet ved systematik eller gentagelser.

Hvorfor opstår mobning?

Alle vil gerne have et tilhørsforhold/være i et fællesskab med andre mennesker. Nogle gange kan kulturen i disse fællesskaber være præget af et hårdt miljø og ekskluderende handlinger. Det kan være svært for det enkelte individ i en sådan gruppe at sige fra eller stoppe op af frygt for, at være den næste i fællesskabet, der står for tur. Hvis man føler sig i fare for at blive sat ud af fællesskabet, kan man indtage samme holdning som andre, selvom det ikke er hensigten. Et fællesskab, der ikke er i stand til at rumme forskelligheder i en børnegruppe, kan på sigt føre til udstødelse og dermed mobning.

Mobning kan også opstå i miljøer, hvor eleverne har erfaring for, at konflikter og voldsomme handlinger er almindelig reaktion på en følelsesmæssig disharmoni

Udtrykket dækker over et alment menneskeligt behov for at høre til sammen med nogle andre. Særligt i sammenhænge hvor der er mobning, bliver disse behov udfordret.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber

• Fællesskabets generelle trivsel er dårlig og præget af et hårdt sprog
• Børn, der går alene i pauser eller som vælges fra til aktiviteter
• Børn, der ændrer adfærd
• Kommentarer mellem eleverne i gruppen, som kan virke stødende eller nedværdigende.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte

• Børn, der går alene i pauser eller som vælges fra til aktiviteter
• Børn, der ændrer adfærd (tristhed, usikkerhed, nervøsitet)
• Børn som har svært ved at koncentrere sig
• Øget elevfravær.

Mobning kan foregå alle steder, særligt i dag, hvor børn og unge bruger en stor del af deres liv online. Digital mobning kendes på samme måde som den fysiske mobning ved udstødelse af fællesskabet, det kan være udelukkelse i spil eller på digitale platforme generelt. Der er også en tendens til at den verbale mobning tager til i styrke, når børnene sidder hjemme bag en skærm eller mobil, hvor der ikke er kontakt ansigt til ansigt. Der er ligeledes mulighed for, at mobningen når langt bredere ud, og at den udelukkede oplever total isolation.

Tegn på digital mobning

• Børn der udelukkes fra det digitale fællesskab
• Hadbeskeder
• Billeddeling
• Hårdt sprog om den enkelte eller den enkeltes familie.

Overordnet handler forebyggelse af mobning om at skabe et socialt trygt miljø med fokus på at understøtte elevernes følelse af trivsel. Følelsen af trivsel forekommer, når eleven oplever sig tryg og mødt med anerkendelse i et fællesskab, og når eleven har troen på sig selv og sine egne evner til at klare hverdagens udfordringer.

Elevgruppen på Oust Mølleskolen kan have særlige udfordringer i forhold til at indgå i fællesskaber med de øvrige elever i gruppen. Nogle elever har behov for en pause væk fra gruppen. Selvom den enkelte elev kan have vanskeligt ved at være i fællesskabet i gruppen, har skolen fokus på at arbejde med elevens følelse af at tilhøre et “elev-elev” samt “elev-lærer” fællesskab. Eleven skal have følelsen af at være en del af det større fællesskab på skolen.

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Forebyggelse af mobning er altid skolens ansvar. Skolen laver handleplanen og sørger for at inddrage børn og forældre. Herefter er det stadig skolens ansvar, men med elev- og forældreinddragelse som forudsætning for, at vi lykkes med at stoppe mobning.

Ledelse

• Gennemlæser og forholder sig til de udarbejdede trivselsundersøgelser.
• Sikrer en god dialog med den enkelte elev, så eleven får tillid til, at det er sikkert at gå til skolens ledelse.
• Fastholder de strategier, der er udarbejdet i skolens antimobbestrategi.
• Rose eleverne, når de viser godt kammeratskab og omsorg for hinanden.
• Er i konstant dialog med skolens personale om den pædagogiske tilrettelæggelse
• Ved konflikter eller mistanke om mobning gribes der ind med det samme, så problemerne ikke optrappes.

Lærere/pædagoger

Lærere og pædagoger er tættest på elever i det daglige arbejde, og de har en skærpet opmærksomhed på ændringer i fællesskabet. Derudover arbejder Oust Mølleskolen ud fra følgende:

Trivselsmåling

Gennemførsel af trivselsmåling for eleverne. Resultaterne drøftes i personalegruppen, forældregruppen og i de enkelte grupper på skolen, med henblik på fremtidige indsatsområder.

Socialfag

Alle grupper på Oust Mølleskolen har socialfag, hvor eleverne og undervisere har fokus på sociale færdigheder. Eleverne støttes i at udvikle en selvindsigt ift. egne og andres grænser, og der er fokus på at udvikle sociale redskaber hos børnene til at kunne mestre konflikter og svære sociale situationer.

Læringsmål

Eleverne har individuelle sociale og faglige mål, som de voksne følger op på sammen med eleverne.

Pauser

På Oust Mølleskolen er der massivt voksenopsyn i pauserne. Der planlægges faste pauseaktiviteter, som er med til at forebygge konflikter. Ved konflikter tager de voksne hånd om disse med det samme, så de ikke eskalerer.

Fravær

Som et indsatsområde vedr. elevernes trivsel, har Oust Mølleskolen skærpet opmærksomhed på fravær. Indsatsen vedr. situationer med fravær sker i et tæt samarbejde mellem skolens personale og forældrene. Ved fravær tager forældrene kontakt til elevens tilhørende gruppe. Ved gentagen fravær, planlægges en målrettet indsats for at nedbringe eller stoppe fraværet. Indsatsen kan eksempelvis være, at skolens personale henter børnene i hjemmet, og hjælper dem med at komme i skole.

Lejrskoler og aktiviteter ud af huset

Lejrskoler og aktiviteter uden for skolens kontekst prioriteres på Oust Mølleskolen. Det giver mulighed for at øve sociale færdigheder udenfor den almindelige skolekontekst, og understøtter følelsen af at tilhøre fællesskabet i grupperne og på skolen.

Opstart og udslusning

Oust Mølleskolen har fokus på at sikre en god og positiv overlevering og opstart af nye elever og forældre. Ved udslusning til efterfølgende skoletilbud, er der også fokus på en god og positiv overlevering, som betyder at elevens gode udvikling fortsætter.

Projektet Foreningsidræt

Erfaring har vist at de mest udsatte børn, er dem der deltager mindst i foreningslivet, og konsekvensen af dette kan være ensomhed og mistrivsel. Som led i indsatsen for inklusion og elevernes trivsel, har Oust Mølleskolen derfor et igangværende projekt omkring foreningsliv, hvor elever fra skolen med støtte fra skolens voksne deltager i almindelig foreningsidræt. Dette har haft en række positive resultater, som er med til at understøtte elevernes samhørighed og trivsel.

Børnemøder

Eleverne har mulighed for at give udtryk for meninger, bekymringer og ønsker i forbindelse med børnemøde en gang om ugen. Desuden udvikles hele tiden på medarbejdernes kompetencer gennem supervision, samarbejde med PPR samt det professionelt lærende fællesskab.

Elever

Eleverne er som udgangspunkt en del af konflikten, når fællesskabet bliver udfordret. Derfor er det et voksenansvar at stoppe mobningen. Det er et voksenansvar at hjælpe eleverne til at udvikle de færdigheder, som er nødvendige for at kunne hjælpe sig selv i lignende situationer i fremtiden. Ovenstående afsnit om medarbejderansvar er kun muligt med inddragelse af eleverne. Eleverne har mulighed for gennem børnemøde og elevråd at give udtryk for meninger, holdninger og ønsker til skoledagens gennemførelse.

Forældre

En af kerneopgaverne på Oust Mølleskolen er det tætte familiesamarbejde. Skolen har en forventning om, at forældre aktivt og konstruktivt deltager i barnets skolegang.

Det tætte forældresamarbejde indeholder en bred vifte af tiltag, som f.eks. ugentlige forældreformiddage, ture og aktiviteter med forældregruppen, ugentlige individuelle samtaler mellem elevens kontaktperson og familien mv. Herudover afholdes fælles temasnakke og foredrag for forældregrupperne om diverse emner, f.eks. legeaftaler og den gode kammerat. Disse fælles snakke er med til at sikre en større viden, åbenhed og forståelse mellem skole og hjem, og ligeledes mellem forældre.

Det hyppige samvær mellem de ansatte, forældrene og eleverne er med til at understøtte elevernes følelse af at høre til i fællesskabet på skolen, og er medvirkende til at forebygge konflikter og mobning.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen er hele tiden med i arbejdet med antimobbestrategien som sparringspartner og står for den endelige godkendelse. Skolebestyrelsen er ligeledes med til at lave ændringer i strategien

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Step 1

Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer.

Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan.

Step 2

I Klassen: Medarbejderen tager problemet op, når det opstår, og søger at løse problemet. Evt. samtale med hele gruppen hvis det vurderes relevant.

Der arbejdes fællesskabsorienteret, således at mobning bliver et fælles anliggende med en fælles løsning.

Step 3

Forældre involveres. Der kan indkaldes til forældresamtale til drøftelse af problemet.

Hvis problemet er mere omsiggribende, indkaldes til forældremøde. Hvis situationen ikke kan løses i klassen, inddrages skoleledelsen.

Step 4

Skoleleder er informeret tidligere og inddrages nu i den videre proces.

Udarbejdelse af handleplan for løsning af problemet og plan for opfølgning. Evt. plan for forebyggende aktiviteter. I arbejdet med handleplan kan andre relevante parter inddrages; øvrige lærere/pædagoger, PPR mv.

På Oust Mølleskolen ligger der handleplaner på alle elever.

Skoleledelsen

Skoleledelsen har det overordnede ansvar for at gribe ind overfor mobning. Skolelederen giver tid og rum til problemløsningen, og fungerer som sparringspartner for elever, forældre og personale med ansvar for at træffe nødvendige beslutninger.

Lærere/pædagoger

Medarbejderne har ansvaret for at handle på viden fra elever, forældre eller egne observationer samt lave en plan for det sociale arbejde med at (gen)etablere et stærkt og inkluderende fællesskab i samarbejde med elever og forældre.

Elever

I det omfang eleven er i stand til det, opfordres eleven til at tage ansvar for at tale med sine forældre, sine undervisere eller skolelederen, såfremt eleven oplever mobning i fællesskabet eller i forhold til sig selv.

Forældre

Forældrene skal tage ansvar for at handle på egne eller barnets vegne, hvis man som forældre bliver opmærksom på, at fællesskabet ikke fungerer.

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Skoleledelsen

Skolelederen sikrer at antimobbestrategien får et serviceeftersyn efter et år, således at den fortsat lever op til forvaltningens krav.

Lærere/pædagoger

Medarbejderne sikrer, at der arbejdes systematisk med fællesskaber og inklusion samt social adfærd generelt. Desuden er de enkelte elevers og gruppens trivsel altid et fokusområde.

Forældre

Forældrene informeres om gruppens trivsel på de ugentlige forældredage samt på forældremøde 1 gang årligt.

Skolebestyrelsen

Hvert år opdateres antimobbestrategien med henblik på, at den altid er aktuel.

Elevrådet/UMR

Elevrådet orienteres en gang årligt om arbejdet med strategien i et sprog, som de kan forholde sig til.

Det er vores forventning at alle medarbejdere, forældre og elever har et ønske om, at alle børn skal kunne gå trygt i skole hver dag uden at frygte for at blive udsat for mobning.

Skulle antimobbestrategien mod forventning ikke blive overholdt, er det et ledelsesansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger eller ændringer, således at antimobbestrategien er anvendelig i praksis og opfylder kriterierne for, hvordan vi undgår mobning på Oust Mølleskolen.