Oust Mølleskolen fejrer 30 års jubilæum

Oust Mølleskolen åbnede fredag dørene op for skolens børn og deres forældre til en fejring af, at skolen i år fylder 30 år.

Den 30. august 2019 var skolens børn og deres forældre inviteret til et arrangement af bedste fødselsdags karakter i anledning af Oust Mølleskolens 30 års jubilæum.

Skolens elever havde i løbet af de seneste uger været med til at bage kage, og dagene op til jubilæet blev brugt på at pynte den kæmpe kage, som forestillede skolen. Kagen blev skåret for at den nuværende skoleleder Charlotte Rosenberg, sammen med tidligere skoleleder Anders Lerche og tidligere skoleleder Finn Almind. De to tidligere skoleledere fortalte ligeledes lidt om skolens start, historie og udvikling igennem årene.

Oust Mølleskolen blev stiftet i 1989 af en gruppe på 12 ildsjæle, som havde en vision om, at man ville drive en skole, som i høj grad havde fokus på forældresamarbejde, og på at skoleopholdet i videst muligt omfang, skulle medføre, at eleverne igen kunne inkluderes i deres distriksskole. Disse kerneværdier er stadig, her 30 år efter, noget der vægtes meget højt på Oust Mølleskolen. Sidenhen er Familieskolen kommet til, som er endnu tættere på elevernes klasser på distriksskolen, og dermed opretholder inklusionen, samtidig med det arbejde der gøres på familieskolen. Familieskolen kunne tidligere på året fejre 10 års jubilæum.

Både børn og voksne havde en hyggelig dag, der blev afsluttet med en fødselsdagssang for skolen, som eleverne længe havde øvet sig på.